Højspændingsspecialist med fokus på el-sikkerhed i anlægsprojekter [Denmark]


 

Er du uddannet maskinmester, stærkstrømsingeniør, el-installatør eller elektriker med erfaring fra højspænding, så læs mere her…

Du er måske vores nye kollega, som har lyst til at blive del af et godt team, som løser spændende opgaver indenfor anlægsprojekter? Vi søger nemlig en ny kollega til vores lokation i Fredericia, som motiveres af en kombination af at arbejde på kontoret og ”i marken”, og som kan bidrage med vejledning om håndtering af el-sikkerhed på vores anlægsprojekter?

Energinet er en organisation, hvor fleksibilitet og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontorer, på byggepladser og hjemme.

Vi har fokus på el-sikkerhed

Du bliver en del af teamet Projektdeltagelse, som hører under afdelingen Anlægssikkerhed. Teamet består i dag af 8 medarbejdere, der via deres faglige viden er bindeleddet mellem anlægsprojekter og søsterafdelinger i Asset.

Teamet deltager i modnings- og etableringsprojekter og har til opgave at sikre, at alle krav er opfyldt, når Asset får et anlæg overdraget. Anlæggene skal oftest driftes og vedligeholdes i 40 år, og det skal derfor være sikkert, stabilt og økonomisk rentabelt at administrere.

Anlægssikkerhed deltager i anlægsprojekterne helt fra designfasen, igennem etablering og til idriftsættelsen. Vi bidrager derudover med vores lokalkendskab i projekterne og varetager de driftsansvarlige personers interesser i forhold til at opretholde el-sikkerhed (jf. bek. 1608), samt hjælper med at mitigere projektets risici i forhold til forsyningssikkerheden.

Bliv en del af spændende anlægsprojekter

Som vores nye højspændingsspecialist i afdelingen Anlægssikkerhed, bliver du en del af flere anlægsprojekter, hvor du er i tæt dialog med forskellige samarbejdspartnere – lige fra projektlederen til eksterne entreprenører. Du kommer primært til at arbejde med kabel og luftledninger, men kan også blive involveret i projekter på vores højspændingsstationer. Du får til opgave at give input og vejledning omkring håndtering af el-sikkerhed i projekterne og implementere driftserfaringer og driftsudfordringer, som du og resten af teamet har opsamlet fra Asset. Gennem sparring og dialog sikrer I sammen, at alle forhold er i orden og gode projektløsninger deles.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:

  • lave review af designbeskrivelser
  • udføre sikkerhedsinstruktion til entreprenører (kort og adgang)
  • forankre og formidle de erfaringer, du får hos Asset og i projekterne
  • bidrage til udarbejdelsen af tekniske standarder og arbejdsmetoder
  • deltage i projekt- og byggemøder

Praktisk erfaring med bemyndigelse til at arbejde med stærkstrøm

Du har en relevant baggrund som stærkstrømsingeniør, maskinmester, el-installatør, elektriker eller en anden relevant uddannelse – det vigtigste er, at din uddannelse kan give bemyndigelse til at arbejde med stærkstrøm (jf. bek. 1608).

For at opnå den endelige bemyndigelse kræves praktisk erfaring, men det vil være muligt at opnå dette på sigt. Derudover har du erfaring med projektarbejde fra denne eller lignende branche, og du kan kommunikere med alle lige fra projektlederen til entreprenøren.

Du bevarer et godt overblik – også når der er meget at se til, og du følger dine opgaver helt til dørs, ligesom du er systematisk og struktureret i din tilgang til opgaver. Du er nysgerrig, opsøgende og vedholdende, og du værdsætter det gode samarbejde og søger indflydelse.

Det er et krav for stillingen, at du har kørekort B.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”søg stillingen”, så vi har den senest 30. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 6. december (1. samtale online) og 2. samtaler den 12. december (i Fredericia). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Jacob Devantier Larsen på tlf. + 45 2179 2140.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik\.


Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.


Arbejdssted
Fredericia
Kontakt
Jacob Devantier Larsen
Senior Manager

+45 2179 2140

Ansøgningsfrist
30-11-2023

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال